Nedtælling til næste bootcamp opstart

Dage
timer
minutter
sekunder

spark 2019 i gang og deltag i bootcampen
med opstart d. 7. januar

Bootcamp
-Kun for Kvinder

7 uger med 14 fede træninger fordelt på to ugentlige træninger i selskab med Tina Muhl og hendes kompetente, imødekommende og sjove team. Forløbet indeholder en masse træning, oplæg om vaner og adfærd i forbindelse med kost samt motivationsoplæg. Desuden vil du få tildelt kostplaner og en individuel samtale med vores kostvejleder Matilde.

Alt foregår i en lukket og intim gruppe, hvor du og de andre deltagere sammen kan støtte op om hinanden og hjælpe, hvor der er brug for det.

I vores kostoplæg bliver du præsenteret for en snak om kost helt ned i detaljerne, hvor også madmyter og idealstress er på dagsordenen.

Til oplægget snakker vi rigtig meget om de præcise følelser og tanker mange har omkring kosten, for det har ofte stor betydning for det videre forløb.

Kost skal ikke være en fjende, for det er en af de vigtige faktorer for enten vægttab eller øget muskelmasse – man skal forstå det så man kan bruge det på sin vej til målet.

Vores motivationsoplæg bliver holdt af Mikkel Muhl – Tinas mand. Efter flere år som leder i forsvaret og arbejde som coach, er han klar til at sparke den lille stemme af tvivl, vi alle har, et vist sted. 

“På mit motivations oplæg smider jeg realismen i hovedet på dem. Vi bruger meget tid på at få vores deltagere til at bryde normen, for det kan være svært at få den fornødne accept, når man pludselig ændrer et mønster.” 

Du bliver, hverken skræmt eller presset til dette oplæg – for det meste bliver der grint. Det kan være rigtig svært at få den fornødne accept når man forsøger at bryde et mønster, og det tager vi en snak om. 

Det kan være svært for mange at tage ned i et fitnesscenter og få begyndt på at træne og arbejde sig frem mod sit mål. På vores bootcamp vil det være de samme ansigter du møder, hver gang.

Vi har en bred aldersgruppe og du vil møde mange forskellige mennesker, med forskellige mål og grunde til at være her. Der er kvinder der gerne vil tabe sig, øge sin muskelmasse, pleje en skade eller noget helt fjerde.

Man lærer bedst når man leger og samtidig tror vi på, at man udvikler sig mest når man bevæger sig – og får noget leg ind i processen.

Træning er bare en lille vej til målet og et supergodt hjælpemiddel – det gør en glad.

Det skal aldrig blive en tvang at træne, for så bliver det en negativ tanke. Det fællesskab i oplever på et af vores hold, vil give både overskud og energi i din hverdag og du vil blive mere glad af det. 

Dit mål er vores mål, men vores mål er samtidig at sende nogle endnu mere glade og positive kvinder ud i verden igen og gøre dem parate til at tage hånd om dagligdagen på en helt ny facon. 

Tina Muhl

Jeg er uddannet personlig træner, psykoterapeut, samt coach og kan helt sikkert løfte mere end din mand! Er du med på mine 7 ugers bootcamps, kan du forvente, at jeg altid vil have øjne på dig og høre om, hvordan det går, hvad du finder svært, hvad du finder nemt - samt hvordan kan det svære og nemme forenes? 

Jeg står i spidsen på 7 ugers bootcampen og er flankeret af Mikkel sammen med vores skønne og imødekommende medtrænere.

Mikkel Muhl

Jeg står for motivationsoplægget, som er en fast del af 7 ugers bootcampen. Her underviser jeg i, hvorfor noget kan være svært, hårdt og umuligt - og hvorfor det er sjovt at grine af det engang imellem. 

Jeg skal opleves, og det bliver en oplevelse. En god én. Motivation er sådan et flyvsk ord, for vi bliver ikke motiveret af det samme, hvorfor det netop er mindset, der bliver arbejdet med samt hvordan man anskuer ting.

Hvad siger vores deltagere?

HVORFOR HAR VI KUN FORLØB FOR KVINDER?

Fordi en hel hønsegård er sjovere end én galende hane. Men galende haner er nu egentlig også meget sjove, og forløb for mænd er noget, vi har har i tankerne. Det kan være, at vi allerede går med en lille kinder surprise i maven, der måske bliver til et tilbud for mænd.

Vores team

AF FANTASTISKE PERSONER DU VIL MØDE PÅ 7 UGERS BOOTCAMP

Matilde Gunge

Matilde er kostvejleder og personlig træner og vil i forløbet hjælpe dig til, hvordan du bevarer dit mål gennem en sund livsstil med varige vaneændringer.

Rikke Bøgsted

Som en af vores første bootcamp-deltagere, har Rikke en god indsigt fra deltagernes perspektiv og hun tager god hånd om alle de udfordringer, du måtte have.

Anne Jensen

Anne er personlig træner og du kan altid regne med, at hendes største fokus er at give dig en sund og stærk krop, som du er glad for og føler dig tilpas i.

Hvad siger vores deltagere på
online & fysiske bootcamps?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Gør det som 5.776.124 millioner andre danskere IKKE har gjort, og modtag artikler, tanker og links til, hvordan du formodentligt kan udfordre dine egne antagelser og dit syn på et liv, der er meget mere værd end blot en plads på tilskuerrækkerne med en halvslatten hotdog mellem hænderne.

Shopping cart

Subtotal
Shipping and discount codes are added at checkout.
Checkout